22/08/11
I weekenden 27.-28. august gennemfører vi golfkursus med 27 deltagere. I den forbindelse kan andre spillere forvente “forstyrelser” på banen i form af periodevis lukkede huller og ventetider.
Lørdag 27. august:
- Driving Range vil være fuldt optaget af kursister 0915-1200 og 1300-1800.
- Der vil være perioder hvor greenpå hul 1 vil være lukket.
- Fra kl. 1300, vil kursisterne spille på alle par 3 huller.
Søndag 28. august:
- Driving vil være lukket dele af dagen.
- Der spilles Kaninmatcher (9 huller) heledagen.
Klubben beklager forstyrrelserne, men håber alle medlemmerne vil tage
det med et smil og være fleksible – og samtidig byde velkommen til
mange nye medlemmer af klubben.
Kontaktperson vedr. kurset er:
Peder F. Rasmussen, Næstformand, Ttlf 4186 0211
10/07/11
(fotos følger 27/7-11)
Et år efter indvielsen af de seneste 3 huller på golfbanen ved Karup Å, var det nu tid til jubilæumsturnering nr. 1 i rækken af de mange kommende år.
Man kan med rimelighed bruge ordsproget; Uanset hvordan vejret ser ud, så spiller en golfer altid ud!
Lørdag den 18. juni afviklede Karup Å Golfklub således sin første rigtige jubilæumsturnering som fuldgyldig DGU medlemsklub og samtidig 1 året for indvielsen af de sidste 3 huller. Rigtige mange af klubbens medlemmer trodsede de dystre vejrudsigter og stod klar til turneringsbriefing kl. 0830. Formanden, Lars W. Petersen indledte morgenen med velkomst til turneringen og jubilæum, hvorefter turneringsleder Per Lauesen briefede op omkring turneringsformen og hvordan vi skulle spille som makkere, sidste sluttede næstformanden, Peder Rasmussen, af med lidt reklame for klubbens mange tilbud her over sommer og efterår (alt kan ses på klubbens hjemmeside).

Formande for turneringsudvalget Per, fortæller her de fremmødte, om greensome reglerne.
Dette års jubilæumsturnering blev afviklet som Greensome, makkerspil, hvor man skulle finde sig en makker (M/K) at spille sammen med, således spillede man sammen 2 og 2. Måden turneringen blev spillet på var at, hvert makkerpar slog sin egen første bold fra tee-off, derefter valgte makkerparret den bold der lå bedst til det videre spil, og så spillede man kun videre med denne bold og skiftedes derved at slå. Spillet var slagspil, så man spillede færdigt til bolden var i hul, uanset antal slag, hvilket betød at nogle fik sig grumme mange slag, der dog blev rettet op ved afslutningen når nettoslag skulle udregnes.

I regnen tæller 2 x Kurt og “Tømmereren” slagene sammen .
Banen var som altid i superform, den megen regn op til turneringen havde jo sørget for at banen var dejlig grøn og blød at spille på. Fairways var indbydende smukt klippet til dagen og greens som altid helt karseklippet og afgjort ikke skyld i at boldene ikke lige kom i på hvert to-put. Så uanset at regnen spillede ind for en kort stund heldigvis (det var vel kun ca. 20-30 minutter paraplyer og regntøj blev taget i brug), så var og blev jubilæumsturneringen en succes og endnu en god oplevelse på vores utrolig flotte golfbane.
Hvad der har en begyndelse har jo desværre også en ende, så selv for golferne blev det tid til at mødes omkring hul 19, denne dag i et lokale lånt ved campingpladsen af hensyn til vejret. Afslutningen bød på grill medistre og lidt vådt til de tørre ganer. Match udvalget fik hurtigt gennemgået scorekort og ranglistet dagens resultater, så der både kunne udråbes vindere og overrækkes præmier dagens bedste spillere.
Jubilæumsmatchens resultater i Karup Å Golfklub blev således:

De stolte vindere fra venstre: Svend, Finn, Kurt, Jens, Knud og Flemming:
Kurt S. og Henning mangler på billedet.
Nettoslagspillet:
1. Flemming Jacobsen og Knud Jacobsen 61 Slag
2. Svend O. Jespersen og Kurt Serritslev 66 Slag
3. Kurt Olesen og Finn Lund Kristensen 68 Slag
Nærmest hullet :
Hul 3
Jens Overgaard 2,69 m
Hul 8
Henning Kristensen 6,90 m
HUSK! Tilmeld dig til sommermatch i august, tilmelding starter allerede 14. juli på Golfbox.
10/07/11
Karup Å Golfklub Polo med eksklusivt broderet logo
Alle medlemmer i Karup Å Golfklub får nu mulighed for at købe klubbens egen eksklusive kvalitets polo trøje med broderet logo til meget attraktive priser.

Klub Poloerne kommer i to udgaver, således at der er en dame-version og en herre-version. Størrelserne spænder fra S, M, L, XL og XXL. De er alle holdt i Karup Å Golfklub grønlige nuancer og er af mærket Slazenger. Prisen for en Polo vil være kr. 210,00 pr. stk.
Polo trøjerne forventes leveret medio juni måned og kan udleveres sidste halvdel af juni til alle der har forudbestilt. Den første forsendelse er i begrænset oplag, så som altid er først til mølle princippet gældende.
Bestilling skal ske til Per Lauesen, e-mail: turnering@karupgolf.dk med angivelse af navn, medlemsnummer, størrelse/-r og kontaktinformationer. Yderligere information kan fås ved henvendelse til Per på tlf.: 23 73 91 25.
15/06/11
Karup Å Golfklub tilbyder nu Pro-træning på klubbens hjemmebane.
Bestyrelsen har indgået en aftale med Dan Stage academy omkring pro-træning på Karup Å Golfklubs hjemmebane.
4 mandage á 2 timer med allround undervisning
Træningen afvikles på mandage i sensommeren med første start mandag d. 22. august – derefter hver anden mandag henholdsvis 5. september, 19. september og 3. oktober.
Træningen afvikles som 2 timers lektioner (2 hele timer med pro-træning) til en pris på kun 120,00 kr. per person for to timer inklusive forfriskninger. Første hold starter kl. 1600-1800 og andet hold starter kl. 1815-2015. Afhængig af lysforhold kan sidste pro-træning 3. oktober måske ventes at starte tidligere.
Der vil være forskellige temaer på de forskellige pro-træningsaftener, så hvis du tilmelder dig alle fire aftener her i sensommeren, kommer du allround indenfor hele golfspillets udfordringer.
Tilmelding
Der vil være plads til 9 spillere pr. 2 timer, så det er først til mølle princippet der gælder og der er bindende tilmelding.
Tilmelding skal ske til Per Lauesen via e-mail til turnering@karupgolf.dk med angivelse af
- dit fulde navn
- medlemsnummer
- og kontaktinformationer
Yderligere information kan fås ved henvendelse til Per på tlf.: 23 73 91 25

Modelfoto.
5/06/11

Pas på de små i trafikken
- også ved golfbanen!
Kære golfere,
98% af alle vore golfspillere i klubben tilpasser hastigheden, når de kører ind til parkering for at spille ved vores golfklub. Men nogle enkelte overser til tider, at de er kørt fra alfarvej og ind på grusvejen op mod Hessellund Sø-Camping og indgangen til ”vores” parkeringsplads.
Her i tiden er der mange gæster på campingpladsen, og deraf rigtig mange små børn der hygger sig rundt om på alle områderne – disse kommer også omkring indfaldsvejene, og derfor er reglen at alle trafikanter uanset om de er gæster til campingpladsen eller golfspillere, at så snart man slipper asfalten, så er det 10 km/t der er gældende – dette både når man ankommer og når man igen forlader camping/golf parkeringen.
Så, hører du til en af de som måske engang imellem har lidt travlt med at få så meget ud af sin golftur som muligt, så venligst træd på pedalen ude på asfalten og tag den lidt med ro, når du forlader asfalten for at køre op mod camping/golf parkeringen.
Næstformanden
Pas på de små i trafikken
- også ved golfbanen!
1/06/11
Vi forsøger igen at spille golf, torsdag kl. 1700 og lørdag kl. 1000. Der vil være mulighed for at afvikle Kaninmatcher.
Kontakt evt. Per på tlf. 2373 9125, hvis I har spørgsmål.
1/06/11
Der er nu fundet den rigtige løsning til gummi tee til vores udslagsmåtter. De nye gummi tee isættes alle måtter inden Kr. Himmelfartsdag den 2. juni 2011.
De nye tee stikker ikke over måttehøjden og har et hul på 5 mm. Dvs. at man selv skal bruge sine egne plastik eller træ tee’s til at stikke ned i hullet. Derved får man også sin bold i den spillehøjde man selv ønsker.
10/05/11
Den indkøbte boldautomat er nu opsat, så de gratis glæder på Driving Range er hermed forbi.
Der er stadig omkring 40 medlemmer, der har betalt poletter men ikke afhentet dem – poletterne kan hentes i receptionen på campingpladsen dagligt mellem 9.00 – 22.00.
Samme sted sælges poletter til 10 kr. pr. stk. til både medlemmer og Pay & Play spillere.
6/05/11
Klubbens formand, Lars W. Petersen, har skrevet om en række forskellige emner og opfordringer til medlemmerne.
4/05/11
Vedligeholdelsen af hullerne er som bekendt “udliciteret” til medlemmerne. Er du/I forårsklar med jeres hul?
Mere…