Golf dødssynd nr. 3
Så er vi nået til den tredje af de ialt 5 største golf dødssynder. Det er nok en af de vigtigste dødssynder, da den kan påvirke dit spil negativt, selv om du gør alt andet rigtigt.
GOLFSPILLERE DER SPILLER MED DET FORKERTE UDSTYR
Alt for mange golfspillere spiller med udstyr der ikke passer til dem. I den sammenhæng betyder det ikke noget, om udstyret er et 15 år gammelt begyndersæt eller det nyeste teknologividunder “off the shelf”.
Hvis jern, køller og putter ikke passer til dit sving, din højde og din svinghastighed, kan det meget nemt give enorm varians i dit spil.
Sørg for at have det rigtige udstyr – og det rigtige udstyr for dig som mellem/højhandicapper er i denne sammenhæng sjældent den spritnye driver fra Nike magen til den Tiger spiller med. Det kan sagtens være et helt andet type sæt der måske ikke slår helt så langt, men til gengæld heller ikke slår helt så skævt når (og ikke hvis) du har et dårligt slag.
Det gode ved dette råd er, at du ikke behøver bruge en formue på det nyeste grej hvert år. Har du først fundet de rigtige sæt der passer til dig, kan det typisk bruges til du er ret langt nede i handicap.
